36-årig mishandlede sin kone i flere år

En 36-årig lette og hans 52-årig kammerat idømt flere års fængsel i sag, der begyndte som hustruvold

Jesper Ramsing
Arkivfoto
Vold 25. maj 2018 06:24 - Opdateret 25. maj 2018 06:58

VESTHIMMERLAND: Efter at have været udsat for vold igennem seks år, fik konen til en 36-årig lette nok i august sidste år. Hun anmeldte volden til politiet, og det blev starten på en større sag, hvor letten blev idømt flere års fængsel for mishandling og for våbenbesiddelse

Samtidig blev han hans 52-årige danske ven idømt to års ubetinget fængsel, fordi han havde opbevaret en pistol og en revolver for den 36-årige lette, fortæller anklager Peter Rask.

Den 52-årige var ellers ikke en del af sagen, men han havde givet sin kammerat lov til gemme våbnene hos ham. Og det vidste den 36-åriges kone.

Så da hun anmeldte hustruvolden, fortalte hun også politiet, hvad de kunne finde på den 52-åriges adresse. Under ransagningen fandt politiet ganske rigtigt også både våben og ammunition, fortæller Peter Rask.

I Retten i Aalborg erkendte den 52-årige, at han havde indvilliget i at opbevare våbnene, men han nægtede sig dog skyldig i ulovlig våbenbesiddelse. Det kostede ham alligevel minimumsstraffen på to års fængsel.

Dømt for våben og mishandling

Den 36-årige lette blev idømt tre år og tre måneder fængsel samt udvisning for våbenbesiddelse og for at have udøvet vold mod sin kone siden 2011 i sådan en grad, at det blev betragtet som mishandling. Konen havde flere fysiske skader samt gamle ar fra tidligere vold, forklarer Peter Rask.

Han nægtede dog ethvert kendskab til både våben og volden mod sin nu tidligere kone. Men retten lagde altså afgørende vægt på konens forklaring og de fysiske beviser, fortæller Peter Rask.

Den 36-årige udbad sig betænkningstid med henblik på en eventuel anke af dommen.

Den 52-årige modtog sin dom.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...