37-årig dømt for hæleri
Morsingboen erkendte at have været i besiddelse af stjålne effekter for 150.000 kroner

Retsafdelingen i Thisted har dømt en 37-årig mand fra Mors for hæleri. Arkivfoto: Bo Lehm
MORS:Retsafdelingen i Thisted idømte i går en 37-årig mand fra Mors 30 dages betinget fængsel for hæleri.
Den 37-årige mand erkendte, at han 23. juli i år var i besiddelse af en stjålen industrikompressor og en stjålen trailer til en samlet værdi af cirka 150.000 kroner.
I retten erkendte han også, at han 24. juli i år havde en stjålen trailer stående hjemme hos sig selv. Derudover blev den 37-årige mand dømt for at køre bil 23. juli i år uden at have kørekort.
Han modtog dommen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.