Trafikulykker

37-årig dræbt mod sættevogn

KØBENHAVN:Det gik rigtig galt, da en udenlandsk bilist mandag kørte for langt, da han var på vej ud ad Lyngby-motorvejen ved København. Han satte farten så langt ned, at han blev påkørt bagfra. Det udløste to andre sammenstød, der kostede en 37-årig mor livet, da hun torpederede en holdende sættevogn. Hendes halvandet år gamle barn på bagsædet slap uskadt. Den udenlandske bilist blev ramt bagfra af to andre biler kort før afkørsel 4. 10 minutter senere kolliderede to andre biler i køen 100 meter syd for uheldsstedet, og et kvarter efter ramte kvindens bil sættevognen. På grund af ulykken måtte det nordgående spor på motorvejen spærres i tre en halv time./ritzau/