37-årig fængslet i sag om ildspåsættelse
To mænd er nu fængslet i forbindelse med den brand, som i sidste uge tog livet af 150 dyr i Frederikshavn

Flere krybdyr døde ved branden i Akvariekælderen. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
En 37-årig mand fra Frederikshavn er blevet fængslet i fire uger i en sag om ildspåsættelse af dyrehandelen Akvariekælderen på Søndergade i Frederikshavn. Det blev resultatet af et grundlovsforhør ved retten i Hjørring. - Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, så jeg kan kun sige, at manden blev præsenteret for en sigtelse, der minder om den, som den anden mand fik i går. Han er fængslet i fire uger, frem til den 15. februar, ligesom den anden, siger anklager Mette Hansen. Onsdag blev en 42-årig mand fængslet i den samme sag. Begge mænd nægter sig skyldige i anklagerne.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.