37-årig fængslet

FJERRITSLEV:En 37-årig mand fra Fjerritslev blev i går efter et grundlovsforhør i Fjerritslev Ret varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for overtrædelse af våbenloven samt flere tilfælde af vold. På fogedens anmodning assisterede fem betjente, tre fra Løgstør og to fra Aalborg, da manden blev stævnet på sin bopæl mandag formiddag. Ved ransagning fandt politiet flere jagtgeværer, som manden ikke havde tilladelse til, og han blev anholdt. Den 37-årige er en gammel kending af politiet.