37-årig udeblev og fik sin dom stadfæstet

EMNER 28. februar 2003 07:00
AALBORG: Tre måneders fængsel, heraf 40 dage betinget, samt en tillægsbøde på 5000 kroner. Det bliver enden på sagen for en 37-årig mand fra Terndrup, som ikke mødte op, da Vestre Landsret i Aalborg tidligere på ugen skulle behandle hans ankesag. Anken blev derfor afvist, og byrettens dom fra juli sidste år står ved magt. Den 37-årige blev dømt for i februar sidste år at være trængt ind hos sin eks-kones nye mand i Drejøgade i østbyen. Formålet var angiveligt at give den nye mand en afklapsning, fordi han ikke behandlede kvinden ordentligt. Da den 37-årige smadrede fordøren til lejligheden, lå manden på sofaen og sov brandert ud, og under de omstændigheder fik han seks-syv slag i ansigtet. Under sagen i byretten nægtede den 37-årige sig skyldig og forklarede, at han på gerningstidspunktet var på værtshus i Randers.tino
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...