37 dræbt ved togulykke

25. juni 2003 08:00

NEW DELHI: Dødstallet efter en togulykke i den indiske delstat Maharahstra steg i går til 37 efter fortsatte fund af omkomne, oplyser indiske embedsfolk. Fire togvogne blev sent søndag afsporet ved indgangen til en tunnel i nærheden af byen Rajapur, 400 km syd for milionbyen Bombay. Toget var på vej fra havnebyen Karwar til Bombay, da ulykken skete under et voldsomt regnvejr. Foruden de omkomne blev 25 mennesker kvæstet ved ulykken. Tilstanden hos 15 af disse var endnu i går kritisk. Ifølge de indiske jernbanemyndigheder er kun seks af de omkomne blevet identificerede. Toget var et ekstratog, som blev indsat på grund af særligt mange rejsende i sommerens ferietid. Det indiske jernbanesystem er et af verdens største og er kendt for sine talløse ulykker. /ritzau/dpa

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...