Færdselsforseelser

38-årig anholdt i stjålet lastbil

En 38-årig mand fra Brønderslev-området blev i går anholdt af en patrulje fra Hjørring Politi, efter at han havde stjålet en lastbil. Lastbilen blev stjålet fra Teglværksvej i Brønderslev i tidsrummet fra mandag aften kl. 18 og til tirsdag morgen kl. 7.30. I går eftermiddag omkring kl. halv fem anmeldte en person, at han havde set den stjålne lastbil mellem Manna og Brønderslev. Den blev kørt af en ung mand, og der var måske flere personer i den. En politipatrulje fik stoppet lastbilen på Lærkevej i Ø. Hjermitslev, og her blev den 38-årige anholdt dels for brugstyveriet af lastbilen, men også for at køre bil selv om han var frakendt kørekortet. Den 38-årige måtte også afgive en blodprøve, da politiet formoder, der også har været tale om spirituskørsel. Manden, der nu er løsladt, kan senere forvente et retsligt efterspil. BRØNDERSLEV Åbent hus med sommerbridge Brønderslev Bridgeklub har torsdag aften åbent hus med sommerbridge. Det sker i Brønderslev Hallen. Der serveres kaffe og kage, og der spilles om bronzepoint. Der skal ske tilmelding samme dag, understreger arrangørerne. BRØNDERSLEV Åbent hus hos slægtsforskere Slægtshistorisk Forening for Brønderslev-egnen har torsdag aften åbent hus og informationsaften. Det sker i lokalerne, Mejerigade 9 i Brønderslev, hvor foreningen har til huse. BRØNDERSLEV Værktøj stjålet Firamet LS Stoker og VVS på Maltvej i Brønderslev har haft indbrud natten til onsdag. Fra stedet er stjålet forskelligt håndværktøj, en kompressor, en geringssav og en malersprøjte. Tyven eller tyvene er kommet ind ved at knuse en rude i en port til virksomheden. BRØNDERSLEV Medicin stjålet Ved et indbrud i en lejlighed på Ellehammersvej i Brønderslev er der stjålet en orange medicinkasse med forskelligt håndkøbsmedicin samt receptmedicin. Fra lejligheden er der desuden stjålet 1700 kroner i mønter. Indbruddet er begået mellem fredag og mandag. BRØNDERSLEV Sund By holder ferielukket Sund By i Brønderslev har i juli ferielukket, men fra august er der igen åbent. BRØNDERSLEV Bogbussen på ferie Brønderslev Kommunes bogbus holder ferie frem til 1. august. Også filialerne i Jerslev og Ø. Brønderslev har ferielukket i denne periode. Som noget nyt holder hovedbiblioteket på P. N. Jensen Plads også lukket i en uge i sommerferien. Det sker fra mandag 14. juli til og med lørdag 19. juli. BRØNDERSLEV Syng sammen med Else Højgaard Aktivitetscentret Grønningen, Bredgade 55 i Brønderslev har fredag eftermiddag et syng-sammen-arrangement med Else Højgaard. Arrangementet holdes i Bien, Bredgade 55 i Brønderslev.