38-årig truede med kniv: Indlagt på psykiatrisk hospital
Manden var ikke i stand til at gennemføre et grundlovsforhør, men er fængslet in absentia
AALBORG: Den 38-årige mand, der mandag kortvarigt forskansede sig i sit hus i Skalborg, efter at have truet et familiemedlem og to betjente med en kniv, er tirsdag blevet indlagt på psykiatrisk hospital.
Manden skulle ellers have været fremstillet i et grundlovsforhør, men han var ikke i stand til at gennemføre retsmøde og blev derfor indlagt i stedet. Han blev dog varetægtsfængslet in absentia i en uge, fortæller anklager Torben Kaufmann.
Den 38-årige truede mandag morgen et familiemedlem med en kniv, og da en patruljevogn ankom til stedet, gjorde han udfald mod to betjente med kniven.
Betjentene trak deres tjenestepistoler og gav manden peberspray, men det lykkedes ikke at få ham anholdt.
Den 38-årige forskansede sig derefter i sit hus, men blev efter kort tid talt til ro og anholdt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.