Kasakhstan

38 omkommer i brand på narkoklinik

KASAKHSTAN:En brand på en sundhedsklinik for narkomaner i Kasakhstan kostede søndag 38 mennesker livet, oplyser landets regering. Det hedder i en erklæring, at 40 andre blev reddet i live fra klinikken, som ligger i byen Taldykorgan i det sydøstlige Kasakhstan. En særlig regeringskommission skal fastslå årsagen til branden.Der er en række statsdrevne klinikker for narkomaner i Kasakhstan, som ligger i Centralasien på opiumsruten fra Afghanistan til Vesteuropa./ritzau/Reuters