380 nye smittetilfælde - antallet af indlagte stiger

Antallet af indlagte stiger med 4, så der mandag er 86 coronasmittede indlagt på de danske hospitaler.

Det samlede antal indlagte stiger med 4 til 86 personer i mandagens opgørelse fra SSI. Der er fortsat 12 personer på intensiv, heraf 8 personer i respirator. Billedet er fra en nat i december 2020, hvor patienter på intensivafdelingen for coronapatienter på Bispebjerg Hospital bliver tilset. (Arkivfoto).

Det samlede antal indlagte stiger med 4 til 86 personer i mandagens opgørelse fra SSI. Der er fortsat 12 personer på intensiv, heraf 8 personer i respirator. Billedet er fra en nat i december 2020, hvor patienter på intensivafdelingen for coronapatienter på Bispebjerg Hospital bliver tilset. (Arkivfoto).

KØBENHAVN:Der er det seneste døgn registreret yderligere 380 tilfælde af coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

De nye smittetilfælde er fundet blandt 28.151 PCR-test, som er den, hvor man podes i svælget. Dermed var det 1,35 procent af prøverne, der var positive for coronasmitte.

Og det er fint i tråd med tallene fra de seneste uger, vurderer Henrik Nielsen, der er professor og overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

- Det er meget stabilt, siger han.

Siden starten af september har antallet af dagligt smittede været under 600.

Det samlede antal indlagte stiger i mandagens opgørelse med 4 til 86 personer. Der er fortsat 12 personer med coronavirus, der er indlagt på intensivafdelinger, og af dem får otte personer hjælp til at trække vejret af en respirator.

Antallet af coronapatienter på danske hospitaler har ikke været over 100 siden 17. september.

Når der bliver indlagt patienter på Aalborg Universitetshospital, bliver de podet for coronavirus, fortæller Henrik Nielsen.

Og man godt kan tælle med i statistikken som indlagt med coronavirus, selv om man reelt er indlagt på grund af andre problemer. Men det er ifølge overlægen sjældent tilfældet på Aalborg Universitetshospital.

- De, vi har indlagt for øjeblikket, er indlagt på grund af en coronainfektion, siger Henrik Nielsen.

Han vurderer, at der måske allerede i løbet af oktober vil komme en stigning i smittetallene, i takt med at vi kommer længere ind i efteråret og nærmere vinter.

- Vi er mere tæt på hinanden, og vi er mere indenfor. Så længe virus cirkulerer, så kan det medføre, at vi får flere smittede, end vi ser i dag, siger overlægen.

Der er et ny coronarelateret dødsfald i mandagens opgørelse.

1435 borgere har det seneste døgn enten fået første eller andet stik med en vaccine mod covid-19.

Det betyder, at 76 procent af danskerne har påbegyndt deres vaccinationsforløb, mens 74,6 procent kan kalde sig færdigvaccinerede.

I alt 81.939 borgere har fået første revaccination - også kaldt tredje stik. Det er 1,4 procent af befolkningen.

På nuværende tidspunkt er det personer, der bor på plejehjem, personer med svært nedsat immunforsvar og personer på 85 år og derover, der tilbydes et tredje stik.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Skandinavisk koncern køber ikonisk nordjysk ferieresort
Luk