39-årig elefant dør i København Zoo efter kort tids sygdom

Elefanten Thiha Phyu, 39 år, er død i Københavns Zoo efter kort tids sygdom.

Elefanten Thiha Phyu, der er født i 1980, ankom i september til Københavns Zoo sammen med sin unge, der også havde sin unge med. (Arkivfoto)

Elefanten Thiha Phyu, der er født i 1980, ankom i september til Københavns Zoo sammen med sin unge, der også havde sin unge med. (Arkivfoto)

KØBENHAVN:København Zoos ældste hunelefant døde natten til onsdag efter kort tids sygdom. Elefanten Thiha Phyu blev 39 år.

Det oplyser København Zoo i en pressemeddelelse.

Elefanten havde døjet med problemer med den ene fod, og for et par dage siden fik hun også en maveinfektion.

- Jeg blev kaldt ind i nat af en dyrepasser, der via videoovervågning bemærkede, at hunelefanten havde lagt sig i en unaturlig stilling. Da vi kom ind i stalden, trak hun vejret for sidste gang, så der var ikke mere vi kunne gøre, fortæller dyrlæge Carsten Grøndahl.

Elefanten kom til København Zoo i september med sin unge, der også havde en unge med. De to elefanter var i stalden, da hun døde i nat.

Hunelefanten vil i løbet af i dag blive transporteret til Landbohøjskolen for at blive obduceret.

- Jeg forventer at se en elefant med en del alderdomsskavanker, men om vi præcis kan sætte fingeren på dødsårsagen, det kan jeg ikke garantere, siger Carsten Grøndahl i pressemeddelelsen.

Elefanten blev født i Myanmar og kom siden til Emmen Zoo i Holland i 1988.

Siden gik turen til Köln i Tyskland i 2004, inden den 15 år senere endte i København.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.