39-årig fik stadfæstet voldsdom

Vold 14. juni 2003 08:00
AALBORG: En 39-årig mand fra Nørresundby, fik fredag i Vestre Landsret stadfæstet en dom på fem måneders fængsel for en ret grov voldsepisode. Ifølge sagens oplysninger fandt episoden sted i marts sidste år i Arkilsdal, og volden gik ud over en nabo til den 39-åriges kæreste. Optakten var tilsyneladende flere kontroverser mellem kvinden og naboen, og den pågældende dag sidste år havde naboen klaget over, at kvinden havde dynget op med forskellige ting i opgangen. Da den 39-årige hørte om naboens brokkeri, besluttede han sig næste for at tage en kammeratlig snak med naboen. Han gik ind i lejligheden, hvor naboen lå og sov, og med en lamel fra en sengebund slog han løs på manden, som fik flere sår i hovedet og brud på en arm. Den 39-årige, som havde anket voldssagen til frifindelse, skal i øvrigt efter planen i retten igen i den kommende uge. Det drejer sig om en narkosag i byretten.tino
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...