39-årig fra Sydthy bliver godt kørende

Jan Jacobsen har endnu ikke fået sin Lincoln Towncar hjem. Men i vores fotoarkiv fandt vi et eksemplar af slagsen.Arkivfoto
EMNER 20. marts 2007 05:00

Den 39-årige Jan Jacobsen har fået kommunal tilladelse til at køre limousinekørsel REFSTORP: Teknik- og miljøudvalg i Thisted Kommune har netop givet tilladelse til, at den 39-årige Jan Jacobsen fra Refstorp ved Hurup kan etablere sit eget firma med limousinekørsel. Kommunen er med inde i billedet, fordi limousinekørsel på linje med taxakørsel kræver en kommunal bevilling. - Jeg har altid gerne villet køre limousinekørsel. Og jeg mener, at tiden er ved at være der nu, siger den 37-årige. Jan Jacobsen arbejder til dagligt som chauffør Snedsted Turistbusser. - Til dagligt kører jeg skolebussen til Vestervig Skole. Og det vil jeg fortsætte med, siger han. Lincoln Towncar Nu, hvor Jan Jacobsen har fået sin bevilling i hus, skal han se på en egnet limousine til formålet. Og han har da allerede kigget sig varmt på en egnet af slagsen. - I weekenden skal jeg se på en Lincoln Towncar på 8,20 meter. Bilen, der er hvid og bygget i 1998, står på Sjælland. Jeg har sagt til den nuværende ejer, at jeg ikke accepterer nogen fejl på vognen, siger Jan Jacobsen. Han håber, at bilen kan komme ud at køre fra den 1. april. - Det afhænger af, hvor meget, der skal laves ved den. men jeg vil gerne have den ude at køre inden bryllupssæsonen går i gang her til foråret, siger han. Firmakørsel Udover almindelig brudekørsel og lignende, er det Jan Jacobsens idé, at han vil tilbyde sin limousine til forretningsfolk. - Mit firma henvender sig til virksomheder, der vil byde deres kunder på lidt mere, når de for eksempel skal hentes ved lufthavnen. derfor har jeg blandt andet valgt en forholdsvis ny bil. Jan Jacobsen går så meget op i sit projekt, at han til formålet agter at anskaffe sig en uniform. - Der skal ikke være noget, der bliver gjort halvt. Så jeg vil iføre mig bl.a hvide handsker og kasket, siger han. Limousinen er udstyret med bl.a bar og fjernsyn og Jan Jacobsen lover, at der bestemt ikke kommer til at mangle noget. Skulle Jan Jacobsen på grund af sit arbejde som buschauffør være forhindret i at tage en tur, har han sikret sig en afløser, der kan tage over. @Byli.9.special.bund:Af Carsten Hougaard carsten.hougaard@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...