Morsø

39-årig i fængsel for røveri og tyveri

Blev overrasket af beboer under indbrud i villa

En 39-årig mand fra Nykøbing blev tirsdag ved retten i Holstebro idømt fængselsstraf for røveri og tyveri. Arkivfoto

En 39-årig mand fra Nykøbing blev tirsdag ved retten i Holstebro idømt fængselsstraf for røveri og tyveri. Arkivfoto

MORS:Retten i Holstebro idømte tirsdag den 39-årige Martin Ralf Nielsen fra Nykøbing en ubetinget fængselsstraf på et år og to måneder for røveri og tyveri.

Martin Ralf Nielsen blev dømt for at bryde ind i en villa på Fjordvej i Nykøbing sammen med en medgerningsmand natten til søndag 7. september i år.

Her blev de overrasket af husets beboer, der uventet kom hjem. Beboeren forsøgte at tilbageholde Martin Ralf Nielsen og medgerningsmanden, der havde stjålet smykker for cirka 7000 kroner.

En skærpende omstændighed i dommen var, at Martin Ralf Nielsen er tidligere dømt for berigelseskriminalitet. Volden mod ofret og at den fandt sted i ofrets hjem var ligeledes skærpende omstændigheder.

Martin Ralf Nielsen modtog dommen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst