39-årig kvinde fundet død i Aalborg

Dødsårsag uvis - men politiet betegner lejlighed som et gerningssted

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AALBORG:En 39-årig kvinde blev søndag morgen fundet død i en lejlighed på Øster Sundby Vej i Vejgaard.

Klokken 07.02 modtog alarmcentralen et opkald fra lejligheden, hvor en mand havde fundet en livløs kvinde.

Der blev sendt både ambulance og politi til stedet. Efterfølgende ankom der en ambulancelæge, som kunne konstatere, at kvinden var død, oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.

Politiet kunne ikke med sikkerhed fastslå, hvad der var årsagen til dødsfaldet. Derfor blev stedet afspærret, og det betegnes indtil videre som et gerningssted.

Ifølge NORDJYSKEs oplysninger var der fest i ejendommen lørdag aften og nat, og i en lejlighed er der smadret et par ruder.

Politiets teknikere er i gang med tekniske undersøgelser i ejendommen, og på stedet er der også foretaget en retsmedicinsk undersøgelse. Resultatet af undersøgelsen står endnu ikke klart.

Det er uvist, om der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet, fastslår politiet.

Politiet har i løbet af morgenen og formiddagen været massivt tilstede i området. Mindst tre personer er blevet afhørt indtil videre.

Familien til den 39-årige kvinde er underrettet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.