Turisme

39 ansøgere til stillingen som turistchef

Der er meget stor interesse for at blive Hirtshals' nye turistchef, idet 39 personer har skrevet en ansøgning til Hirtshals Turistforening efter at stillingen blev opslået ledig.

- Det er langt ud over hvad vi havde forventer. Jeg havde været tilfreds, hvis der var kommet 20 ansøgninger, siger turistforeningens formand Jørgen Christensen. Men i de senere år er der sket række begivenheder, som har sat byen på landkortet og som sikkert skærpet interessen. - Langt hovedparten af ansøgerne har på en eller anden måde en tilknytning til turisterhvervet som baggrund for at søge. Og der ganske mange kvalificerede ansøgere, fortæller Jørgen Christensen og tilføjer: - Stillingen som turistchef er også en sted, hvor man i høj grad selv kan komme til at præge sin arbejdsindsats. Selv om der også er problemer, så kommer man også til at møde glade mennesker i det daglige arbejde. Fem valgt ud til samtale Ansættelsesudvalget har valgt fem af ansøgerne ud til en samtalerunde, og i løbet at ganske kort tid skal turistforeningen beslutte, hvem der skal afløse Hanne Kirkelund som turistchef. - Jeg regner med at kunne fortælle hvem den nye turistchef bliver i slutningen af næste uge. Vi skal have bestemt os, for vedkommende skal også have mulighed for at se op, hvis han/hun sidder i en uopsagt stilling, siger turistforeningsformanden. Vedkommende skal tiltræde 1. marts 2009, hvor turistchef Hanne Kirkelund går på efterløn efter 15 år på posten.