3F'ere og tjenere mest interesserede i efterløn

Under en tredjedel af akademikerne bruger ordningen

KØBENHAVN:Efterlønnen er ekstrem populær blandt tjenere, pædagoger, 3F'ere og offentligt ansatte. Til gengæld fravælger akademikere, ingeniører og magistre ordningen. Det viser en ny opgørelse, som a-kassernes brancheorganisation, AK-samvirke, har lavet for Ritzau. Opgørelsen viser andelen af efterlønnere blandt de 60-66 årige fordelt på forskellige a-kasser, og billedet er klart: De kortuddannede benytter ordningen i hobetal, mens under en tredjedel af akademikerne vælger at gå på efterløn. - Udsvinget er markant for grupper med meget fysisk nedslidning. Det forstærker billedet af, at folk, der er begyndt tidligt på arbejdsmarkedet, langt oftere går på efterløn, siger arbejdsmarkedskonsulent i AK-samvirke, Lars Preisler. Han henviser til, at over 80 procent af restaurationsbranchens a-kassemedlemmer mellem 60 og 66 år er gået på efterløn, mens medlemmer fra det daværende KAD, der nu er en del af fagforbundet 3F, topper listen. Her kan 83,2 procent kalde sig efterlønnere. Til sammenligning viser 2004-tallene, at kun 27,2 procent af Magistrenes a-kassemedlemmer i samme aldersgruppe er gået på efterløn. I 3F's a-kasse forklarer man tallene med, at medlemmerne i høj grad er fysisk nedslidte. Her mener leder af a-kassen, Morten Kaspersen, at tallene samtidig underbygger, at der ikke er stor efterspørgsel efter de ældre medlemmers arbejdskraft. - Mange af vores medlemmer har reelt ikke noget valg. Samtidig blev efterlønnen oprindeligt i høj grad lavet for SiD's og KAD's medlemmer (det nuværende 3F, red.), der ofte bliver fysisk nedslidte efter et langt arbejdsliv. Jeg tror stadig, at der er behov for ordningen for vores medlemmer i dag, siger han. Hos Akademikernes Centralorganisation henviser formand Sine Sunesen til, at der i fremtiden vil være færre fysisk nedslidte LO-arbejdere, og at mange akademikere har psykisk nedslidende job. - Sygeplejersken er ikke mere nedslidt end lægen, der ofte begynder senere på arbejdsmarkedet. En læge har ofte høj arbejdstid og kan være lige så psykisk træt og nedslidt, når han eller hun når op i 60'erne som andre grupper. Derfor er det vigtigt, at akademikere får samme rettigheder som alle andre, siger Sine Sunesen. Hun mener samtidig, at den nye opgørelse viser, at der ikke er mange penge at hente ved at afskære de højtuddannede retten til efterløn. Det vil blandt andet være konsekvensen af Socialdemokraternes forslag, der kræver 38 års medlemskab af en a-kasse for at opnå ret til efterløn. - Der er ikke noget nationaløkonomisk at hente ved at ramme de grupper, der i forvejen ikke benytter ordningen i stort omfang. Hvis man virkelig vil hente penge ved en efterlønsreform, skal man i stedet udsætte efterlønsalderen i samme takt som vores middellevetid stiger, siger hun.[Højre 10M] /ritzau/