EMNER

3F har sat kontor til salg

AABYBRO:3,2 millioner kroner er prisen for den godt 500 kvadratmeter store røde bygning hjørnet af Peter Løths Vej og Toftevej iAabybro, som fagforeningen 3F har sat til salg. Huset var tidligere distriktskontor for SiD, men da fagforeningen fusionerede med KAD og blev til 3F, blev der samtidig oprettet en ny struktur. Det betød et farvel til distriktshuset, som dækkede hele Nordjylland. I stedet holder 3F nu til i lejede lokaler i Borgergade i Nørresundby, hvor der er regionskontor, fortæller tidligere distriktsleder Leif Hansen. Der var otte ansatte i huset iAabybro, hvor SiD-afdelinger i hele Nordjyllands Amt kunne trække på ekstra ekspertise indenfor blandt andet A-kasse, arbejdsmiljø, uddannelse og opmåling af arbejder. Med indførelsen af de større regioner er personalet også blevet reduceret til fem konsulenter og en HK-ansat på det nordjyske regionskontor. Og det skal yderligere reduceres til tre ansatte og en HK-ansat, oplyser Leif Hansen, der nu har fået titel af konsulent. Han mener, at det tidligere distriktskontor er velegnet til liberale erhverv, og lokalplanen tillader heller ikke anden virksomhed på adressen. } EJENDOMSHANDEL: Ann Mortensen m.fl. har solgt Præstegårdsvej 59, Biersted, til Birgitte Skob Sanden og Jacob Bach Sanden. Ejendomsværdi 610.000 kr.