3F henter 680.000 kroner til taxichauffører

236 taxichauffører i Aalborg og Svendborg får op mod en million til deling efter faglig sag. 3F og chaufførerne fik ret i at lønstigning skal ske i takt med takststigningerne.

Taxachaufførerne er ofte de første der bliver udspurgt om byens attraktioner. det skla udnyttes. Foto: Scanpix

Taxachaufførerne er ofte de første der bliver udspurgt om byens attraktioner. det skla udnyttes. Foto: Scanpix

Ekstra kroner på taxameter-prisen betyder ekstra kroner til hver enkelt taxi-chauffør i Aalborg og Svendborg, skriver Fagbladet 3F på sin hjemmeside. Det har en faglig voldgift afgjort forleden, og det betyder, at cirka 200 taxichauffører i Aalborg og 36 chauffører i Svendborg får en efterbetaling på mindst 680.000 kroner i alt. 3F's Transportgruppe rejste sagen mod taxivognmændenes arbejdsgiverforening (DTA). Foreningen ville ikke erkende, at en stigning i taxi-taksterne ifølge overenskomsten med 3F skulle udløse en lønstigning til taxi-chaufførerne samtidig med takststigningen. - Det betyder at de godt 200 chauffører ved Aalborg Taxa har krav på mindst 400.000 kroner i efterbetaling og i øvrigt kan se frem til et endnu højere beløb i lønstigning i tiden fremover, siger Leif Søllingwraae, der er forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe. Svendborg følger efter Den faglige sag mod taxivognmændene blev rejst mod Aalborg Taxa - men får omgående afsmittende virkning for taxichaufførerne i Svendborg. De har nemlig fået for lidt i løn på samme måde som i Aalborg. 3F Sydfyn oplyser at 36 taxichauffører i Svendborg har et samlet beløb på 280.000 kroner til gode hos deres vognmænd. - Det svarer til en lønfremskrivning på cirka 0,98 procent plus feriepenge og pensions-beregning heraf, oplyser faglig sekretær i 3F Sydfyn Steen B. Jespersen.