3F henter milliarder hjem til medlemmer

Mange arbejdsskader og -ulykker fylder godt i regnskabet

Arbejdsulykker og -sygdomme fylder godt i regnskabet, når 3F gør gavn for medlemmernes kontingentkroner. Arkivfoto: Martin Damgård

Arbejdsulykker og -sygdomme fylder godt i regnskabet, når 3F gør gavn for medlemmernes kontingentkroner. Arkivfoto: Martin Damgård

KØBENHAVN:Det kan godt betale sig at være med i en fagforening - sådan i kroner og ører. I hvert fald, hvis den hedder 3F.

Sidste år slog 3F sin egen rekord og hentede over to milliarder kroner hjem til deres medlemmer.

Nærmere bestemt i sager om arbejdsskader og uberettigede fyringer, samt i efterbetaling af løn, feriepenge, pension med mere.

Aalborg på fjerdeplads

Hos 3F Aalborg blev til det 75,2 millioner kroner, hvilket placerer afdelingen på en fjerdeplads blandt alle 3F’s afdelinger.

De hentede i gennemsnit 29 millioner kroner hjem til deres medlemmer sidste år. På 10. ende pladsen ligger en anden nordjysk afdeling: 3F Frederikshavn med 51,8 millioner kroner.

Ingen grund til misundelse

Der er dog ingen grund til at misunde 3F’s medlemmer alt for meget: Over halvdelen af de to milliarder kroner stammer fra sager om arbejdsulykker og -sygdomme.

- Tallet viser, at vi stadig ikke har knækket kurven i forhold til arbejdsskader og -ulykker. Den daglige slitage på arbejdspladserne foregår stadig i stor stil, pointerer næstformand i 3F, Jane Korczak i Fagbladet 3F.

Overskud i regnskabet

For hver krone 3F’s medlemmer sidste år betalte i fagligt kontingent, sendte fagforeningen 1,65 kroner retur.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.