3F i Hurup flytter til Uddannelsescentret

Fagforeningen 3F har solgt sin ejendom i Bredgade og flytter den 1. oktober til Sydthy Erhvervs- og Uddannelsescenter i Jernbanegade.

Carsten Hougaard
1. oktober flytter 3F i Hurup ind i nye lokaler på Sydthy Erhvervs- og Uddannelsescenter. Arkivfoto
Arbejdsmarked 12. september 2011 22:00

Fagforeningen 3F har netop solgt sin ejendom i Bredgade i Hurup og flytter ind på Sydthy Erhvervs- og Uddannelsescenter i Jernbanegade fra 1. oktober. Ifølge formanden for 3F Thy-Mors, Niels Jensen, har bestyrelsen allerede i december sidste år truffet den beslutning, at man vil afhænde ejendommen, der efterhånden var temmelig nedslidt. - Vi har haft store vedligeholdelsesudgifter på ejendommen i den seneste to år. Alene i år har vi brugt 75.000 kroner på ejendommen. Samtidig har det vist sig at en gennemgribende renovering ville være alt for dyr, siger Niels Jensen. Åbningstiderne i Hurup forbliver uændrede, idet kontoret vil holde åbent hver torsdag fra klokken 10 til 17. Niels Jensen understreger i den forbindelse, at 3F ikke har nogen planer om at nedlægge sine satellitkontorer i Nykøbing, Hanstholm og Hurup. - Vore medlemmer vil fortsat blive serviceret decentralt, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...