Nibe

4-H roser herremænd

Arbejdsgivere har fået smag for billig arbejdskraft

NIBE:Det skortede ind i mellem på lysten til at arbejde næsten gratis hos nogle af de omkring 1000 daglejere, der blev lejet ud i pakker med fire i hver for samlet 200 kroner om dagen under sommerens nordiske 4-H lejr på Lundbæk Landbrugsskole. Men formidleren, Danmarks 4-H, flyder til gengæld alt andet lige over af begejstring for herremændenes lyst til at gøre brug af det unikke tilbud fra landbrugets ungdomsafdeling. - Der var især mange private, firmaer, medlemmer af landboforeningen og handlende i Nibe by og omegn blandt aftagerne af unge daglejere, og de fleste har tilsyneladende haft en god oplevelse, vurderer formanden for Danmarks 4-H, Rie Thomsen. Hun bygger sine fornemmelser på udsagn fra herremænd som "undskyld jeg kommer for sent, de ville ikke med hjem, før de var færdige", "det har være en fornøjelse at være herremænd med så mange villige daglejere, at man kunne blive forfalden til det, "Vi kører dem lige tilbage i god tid, så de kan få en lille lur inden aften", og "det er godt nok andet end dem, jeg havde i mandags. De her, de kunne arbejde". Det kommer bag på 4-H, at det lykkedes af afsætte alle de omkring 1000 daglejere mellem 14 og 25 år fra især Norden og Baltikum. Overskuddet på 50.000 kroner kroner går som tidligere fortalt til et landsby-projekt i Thailand styret af organisationen PLAN. Det samlede regnskab for den internationale nordiske 4-H bliver offentliggjort om kort tid.