Militær

4. juli-fest skal ud over Rebild Bakker

Aalborg varmer op til den amerikanske nationaldag med festdage i byen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Linedance skal være med til at ska­be ame­ri­kansk stem­ning i Aal­borg.ar­kiv­fo­to: gre­te dahl

AALBORG:Den årlige 4. juli fest skal nu række længere ud end til Rebild Bakker. Derfor har 4. juli komiteen allieret sig med Aalborg Kommune, VisitAalborg og Aalborg City om at synliggøre den årlige tradition og symbolet på det dansk-amerikanske venskab. - Da vi evaluerede på sidste års festligheder, var vi enige om, at der var gode arrangementer fra Aalborg City. Det vil vi gerne udvide, siger formand for 4. juli komiteen, Finn Øst Andersson. Det sker ved at invitere til fest med cowboy og western tema i Aalborg fra fredag 29. juni samt besøg af skoleskibet Danmark samt to andre skibe, der i forvejen er på vej til Tall Ships Race i Århus som optakt til selve 4. juli festlighederne i Rebild Bakker. Derudover er der udsigt til et krigsskib fra den amerikanske flåde. - Vi håber og tror på, at der kommer en fregat fra den amerikanske flåde, men den slags kan vi først endeligt få bekræftet nogle uger før, siger Helge Søgaard, direktør for VisitAalborg, som er Aalborg Kommunes turistorganisation. Bortset fra søndag 1. juli er der dagligt mange aktiviteter i byens gader, på havnen og i Karolinelund. - Vi vil gerne være med til at lave en by-event, der samler folk i og omkring Aalborg, siger service Anni Walther fra Aalborg Kommune. 4. juli komiteen håber, at linedanserne, koncerterne og de andre arrangementer op til selve dagen, kan gøre to ting. - Vores amerikanske gæster skulle jo gerne have nogle fornøjelige dage i Danmark, så de kan tage tilbage til USA og fortælle, hvor godt det var. Dernæst har deltagerantallet i Rebild Bakker i de seneste år ikke været stigende, hvis man skal sige det diplomatisk, forklarer Finn Øst Andersson. [ Se det detaljerede program for 4. juli festlighederne i Rebild og Aalborg på www.visitaalborg.com