Nørresundby

4. klasser vandt tegnekonkurrence

Kampagnen sætter fokus på at man skal huske lygter og reflekser i den mørke tid.

Vindertegningen fra Solsideskolen.

Vindertegningen fra Solsideskolen.

Eleverne fra 4.klasse på Seminarieskolen i Aalborg, Solsideskolen i Nørresundby og Vadum Skole i Vadum har tegnet sig direkte ind på vinderpladsen i en stor tegnekonkurrence i forbindelse med Cyklistforbundets lygte- og reflekskampagne LYS PÅ - med Ludvig. Kampagnen sætter fokus på at man skal huske lygter og reflekser i den mørke tid. 4. klasser fra hele landet har indsendt flere end 2.000 tegninger, der illustrerer, hvad der kan ske, når man glemmer lygter og reflekser på cyklen. - - Vi er glade for at se, hvor meget eleverne engagerer sig i kampagnen, fordi budskabet er så vigtigt. De ved, at konsekvenserne kan være store, når man glemmer lygter og reflekser. Alle de flotte tegninger vidner om, at eleverne har lært at tage trafiksikkerhed alvorligt. De ved, hvor cykellygterne og reflekserne skal sidde, og hjælper hinanden med at komme sikkert gennem mørket. Det har derfor også været en svær opgave at udvælge årets vindere, siger kampagnechef fra Cyklistforbundet Loa Bendix.