Forsikringsvirksomhed

40 år med forsikringer

Jelva Haugaard kan se tilbage tiden i en afvekslende branche

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Haven er Jelvas store interesse. Foto: Lars Pauli

AABYBRO:Jelva Haugaard, Kærvej 10, Aabybro, kan se tilbage på 40 år fulde af afveksling i forsikringsbranchen

Naboen sagde det så rammende, en dag, hvor Jelva Haugaard som sædvanlig gik forbi på vej til bussen. – Du har godt nok gået den her tur mange gange. Og hun har jo ret, smiler Jelva.
Jelva Haugaard var 17 år, da hun havde sin første arbejdsdag i forsikringsbranchen hos O. Nielsen og Søn Assurance i Aalborg. Året var 1972.
- Jeg ville enten have en plads som klinikassistent eller på kontor. Det blev det sidste, fortæller Jelva Haugaard, der i dag 1. august kan fejre sit 40 års jubilæum i det, der i dag hedder Codan Forsikring, men som har haft forskellige navne og adresser, mens Jelva har været ansat.

En velkendt branche

Som datter af en vognmand kendte hun til vognmandsbranchen, men hun havde måske nok ikke regnet med, at det skulle være netop faderens branche, der blev hendes speciale. Men sådan blev det, og i dag beskæftiger Jelva Haugaard sig med det område, hun brænder mest for og som hun har opbygget en meget stor viden om og som har betydet en tæt kontakt til både vognmænd og de assurandører, hun samarbejder med

- Jeg er meget glad for den personlige kontakt. Det har jeg haft mulighed for ved at have et speciale, siger hun.
Spørger man Jelva, om hun ville vælge forsikringsbranchen, hvis hun kunne vælge igen, ja så er hun ikke i tvivl om, at hun ville vælge den samme branche igen. For selvom det er uundgåeligt, at der igennem 40 år har været tidspunkter, hvor det var mindre sjovt at gå på arbejde, så overstiges de dage langt af de dage, hvor det har været godt at arbejde med forsikring, fortæller hun.
- Det kan være stressende, men det er altid afvekslende og der er faktisk ikke to dage, der er ens, siger Jelva.
Hun fremhæver også det kollegiale sammenhold, der altid har været vigtigt for hende.
- Jeg har altid haft gode kollegaer, oplevet et godt sammenhold og vi har altid haft gode personaleforeninger, der arrangerer blandt andet rejser, fortæller hun.
– Og så er der jo festerne. Der kunne mine kollegaer nok fortælle et og andet om mig, siger hun med et glimt i øjet.

Tid til have og børnebørn

Jelva Haugaard har ingen planer om at gå på efterløn eller pension, men hun arbejder på arbejder på nedsat tid og det nyder hun i fulde drag, fortæller hun. Det giver nemlig den helt nødvendige tid til at hygge om børnebørnene og den store have ved hjemmet i Aabybro, familiens landsted og ”Grusgraven,” som hun deler med sine søskende. Huset har hendes bedstefar bygget, og det kan hun også snart fejre 40 års jubilæum med.

Dagen fejres med åbent hus på familiens landsted på Torslev Enge 21 i Brovst.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.