Brønderslev

40 år med guldsmykker

Guldsmed Ole Agger Hansen kan fejre jubilæum

Ole Hansen fejrer i disse dage 40-års jubilæum som guldsmed. Foto: Bente Poder
Ole Hansen fejrer i disse dage 40-års jubilæum som guldsmed. Foto: Bente Poder Bente Poder

BRØNDERSLEV: Interessen for tog har han nærmest fået ind med modermælken. Han boede klos op af jernbanen, og var meget optaget af tog.

- Vi var så vant til tog, at vi ikke hørte dem, fortæller guldsmed Ole Agger Hansen, der altid har været fascineret af tog - både store og små.

I disse dage fejrer 68-årige Ole Agger Hansen 40-års jubilæum.

Familien boede ved jernbaneoverskæringen ved Stjernekrydset i Brønderslev.

- Jeg kan huske, at bommene blev sænket, når togene kom. Jeg var meget optaget af, at ledvogteren kunne dreje på håndsvingene med begge hænder på én gang, og de skulle ikke drejes med samme hastighed.

- Da de store MY-lokomotiver kom, kan jeg huske, at det rystede i hele stuen, og det var jo træls, hvis man så en spændende film.

Ole Agger Hansen er aktiv i museumsbanen Maribo-Bandholm, der i juni 2012 fejrede 50-års jubilæum.

Han deltog i jubilæet, hvor han var både lokomotivfører, fyrbøder og togfører.

Her har man verdens ældste kørende dieselelektriske lokomotiv fra 1921. Dette lokomotivs dieselmotor laver strøm, som driver toget.

Han bruger som regel en del af sommerferien med at køre tog på Maribo-Bandholm-banen.

Han har også kørt med veteranbane i Nordjylland. Da han fyldte 60 år, blev det fejret med en togtur.

I de gamle damplokomotiver fyres med kul.

I kælderen har Ole Agger Hansen et model-tog, som han også gerne kører med. Han foretrækker mærket Fleismann.

Han har blandt andet en model af D826 lokomotivet, hvor han selv har været lokofører på et originaltog.

Interessen for tog er videreført til sønnen Anders og barnebarnet Andreas på tre år. Anders er ansat som lokomotivfører i Vejle.

Når han ser et tog, er han helt vild. Hjemme i Vejle er han helt vild med sin Brio-togbane, men måske han en dag får et mere avanceret modeltog.

Når han er på ferie, skal Ole Agger Hansen lige se på tog.

I 2012 gik turen til Mexico, for at køre med tog ved Kobberkløften. Men her som passager.

Han har også taget turen til Tibet-banen fra Kina til Tibets hovedstad Lhasa.

Ole Agger Hansen blev i 1970 udlært hos guldsmed Jørgen Dannesbo i Frederikshavn.

Efter værnepligt på minelæggeren ”Møen” var han guldsmedesvend hos N.E. From i Nakskov og hos Georg Jensen i København.

I januar 1976 blev han medindehaver af det gamle familiefirma Guldsmed Børge Hansen & Søn. I 1983 blev han eneindehaver.

Børge Hansen fortsatte med at hjælpe på værkstedet i en årrække.

Forretningen i Brønderslev blev grundlagt i 1893. Den blev udvidet i 1974.

Inger og Ole Agger Hansen foruden sønnen Anders, datteren Louise, der er sygeplejerske på Bispebjerg Hospital i København.

Ole Agger Hansens jubilæum markeres med en række tilbud fra på lørdag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden