40 år som lærer på samme skole
Helene Mejlhede har i 40 år været lærer på Aabybro Skole. Derfor fik hun dronningens fortjenstmedalje

Galleri - Tryk og se alle billederne.
AABYBRO:64-årige Helene Mejlhede fejrede mandag sit 40-års jubilæum som lærer på Aabybro Skole.
- Jeg elsker mit job nøjagtigt lige så højt som den dag, jeg startede, fortalte Helene Mejlhede.
Hun har siden 1. august 1973 undervist 7.-9. klasserne på Aabybro Skole i Dansk, engelsk og matematik og er i følge skoleleder Søren Dybdal Møller særdeles vellidt blandt såvel elever som kollegaer:
Foretræde for dronningen
Helene Mejlhede fik på dagen overrakt dronningens fortjenstmedalje, som borgmester Mogens Gade (V) fik lov til at fastgøre på venstre bryst sammen med et ydmygt ønske om at tale varmt om Jammerbugt, hvis Helene Mejlhede ville takke dronningen. Der fulgte nemlig også et telegram med, som gav mulighed for royalt foretræde.
- Kan jeg få fri til det, ville Helene Mejlhede vide. Hun havde nemlig aldrig haft en eneste sygedag fra skolen i samfulde 40 år, lod såvel skoleleder, borgmester som hende selv forstå, og var tilsyneladende ikke til sinds at ”plette” sit ry i sine sidste lærerår.
- Det finder vi ud af, svarede Mogens Gade.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.