40 år som lærere

LØKKEN:I dag kan to lærere på Løkken Centralskole fejre 40 års jubilæum. Hanne Bjerggaard, Askevej 7, Løkken, og Inge Nørgaard, Rubækvej 8, Løkken, var med til at starte skolen i 1963. - Da de startede 1. august, var der stadig byggerod. Den nye skole åbnede 22. november 1963, fortæller skoleinspektør Jens Aarup. Det bliver til et glas vin på mandag, hvor eleverne får besked om de runde dage - Hanne er tillidsrepræsentant og har de mellemste klasser til engelsk, mens Inge Nørgaard er klasselærer for 9. B. - Men vi fejrer først de to, når de får Dronningens fortjenstmedalje, som de er indstillet til. Man skal have været ansat i samme kommune i 40 år for at få den. Skolens jubiluæm fejres efter alle kunstens regler på jubilæumsdagen, lørdag 22. november.