40 år som pressefotograf

Frederikshavn - jeg elsker dig

Bent Jakobsen
Frederikshavn og fiskeri var i mange år uløseligt forbundet, endda i en sådan grad, at mange københavnere troede at en Frederikshavner var en rødspætte, og ikke en beboer i vores dejlige by. Jeg holder selv meget af de to billeder af bundgarnsfisker Hans Vester. De er taget med års mellemrum en gang i 70erne. Det ene skal udtrykke den ro, der er en sommerdag på tjærepladsen. På det andet glæder Vester sig over en god hornfiskefangst. Han står i den åbne bundgarnsjolle i fisk til knæene. Bemærk kasketten, det er den samme på begge billeder. Nogle påstod, at han sov med den.
Naturvidenskab 1. oktober 2006 06:00

NY FREDERIKSHAVN: Frederikshavns Jakob For frederikshavnerne er han slet og ret Jakob. Han har fulgt Frederikshavn og frederikshavnerne i tykt og tyndt siden han ankom til Rødspættebyen sydfra en forblæst og regnfuld dag for fyrretyve år siden. Og han har altid haft det uforudsigelige i søgeren - hvor han end drog hen i kommunen. Første bastion var Frederikshavns Avis, siden blev det Vendsyssel Tidende, VT-Frederikshavns Avis og nu NORDJYSKE, men uanset mediets navn er han stadig Jakob og stadig lige kendt og velkommen om det så er med fotografiapparatet eller med fokus på levende billeder til 24NORDJYSKE. I dag, søndag, er det 40 år siden han emigrerede fra Djursland og blev en helhjertet frederikshavner. Jakob har i jubilæets anledning sat søgeren for det mindrige øje og tager os med på turen. FOTOGRAFENS ORD Året var 1966, og jeg skulle begynde som pressefotograf på den nu hedengangne Frederikshavns Avis. Jeg havde været i Vendsyssel tidligere, men kun på korte besøg. Min basis var Djursland og smilets by Aarhus. Jeg blev kraftigt advaret. Vendelboerne er nogle stivstikkere, og de et ikke til at komme ind på livet af, en flok hjemmefødinger der er sig selv nok. Min far betragtede det som direkte nedværdigende, at en mand der både havde gået i skole og aftjent værnepligt skulle være nødt til at søge arbejde norden for ”lov og ret” altså Limfjorden. Mit første indtog i byen var da heller ikke nogen succes. Det fædrene ophav havde lånt mig sin gamle Folkevogn til rejsen. Vejret stod på tåge og regndis. Turen gennem Bangsbostrand gik så nogenlunde, men jeg var ikke kommet langt ind i Søndergade før jeg overvejede at vende næsen den anden vej. Trøstesløs -Frederikshavn du var trøstesløs i det vejr. Du var grim, selv når solen skinnede. Jeg fortsatte dog. Om ikke ufortrødent så alligevel helt ind forbi Andelsmejeriet og Alpa Diesel, der dengang lå hvor Brugsen har til huse i dag. Videre gennem Danmarksgade -begreber som gågade var ikke kommet til Vendsyssel endnu. Bilen blev parkeret ved banegården som selvfølgelig lå for enden af Jernbanegade, der hvor biblioteket ligger nu. Jeg ville stille sulten i pølsevognen, og så kom chokket. Jeg havde på mit rigsdanske (læs Århusianske) bedt om en flækket, så spurgte han ”towhol”, eller noget i den retning. Jeg anede ikke hvad han snakkede om, men listig som jeg er så nikkede jeg bare overbevisende til ham, og så lavede han to i stedet for en. Lejet værelse Jeg havde lejet et værelse hos en familie på Provst Dreslers vej. Dengang var det meget almindeligt, at familier holdt huslejen i ave ved at leje et værelse ud. Jeg anede ikke hvor vejen lå, så jeg forsøgte med et spørgsmål. Det lettede altså ikke på kommunikationen. Pølsemanden og jeg kom helt klart fra hver sin planet, men så var jeg så heldig at der stod en anden kunde ved siden af. Han havde både været udenbys og hørt radio, så han forstod en smule, og hjalp mig på vej. Jeg blev allerede mildere stemt efter de første ture rundt i Frederikshavn. Vel var du ikke pæn, men du var spændende. På havnen lå fragtskibe stævn mod stævn. Containerne var ikke opfundet endnu, så al stykgods blev losset enkeltvis. Det være sig tønder med saltede grisetæer, eller sække med soja, korn eller salt. Dengang havde du også en kulkaj med flere kulkraner. De lå over for DLG siloen. Krudttårnet Krudttårnet lå klemt inde i en snavset kajgade lige bag kulkranerne. Tårnet er det samme som i dag. Det er kun placeringen der har ændret sig. I 1975 blev det tunge tårn sat på skinner og trukket hen til den nuværende placering. Frederikshavn kunne i det hele taget lide at spille med musklerne i de år. Det var også i 1975, at kæmpestenen Dynen blev trukket op af glemselen under opfyldningen ved Kragholmen og flyttet til pladsen ved Banegården. Endnu mere spændende var fiskerihavnen, for her var de hvide trækuttere stadig mangetallige, og på kajen var der et leben af fiskere der arbejdede med de udspændte net og andet grej. Frederikshavn du var som købstad en ung by. Allan Olsen synger at kongen kørte gennem byen i en bil uden tag. Det gjorde han i 1968, for at markere at du fyldte 150 år. I bysammenhæng var du ved at være teenager, og snart begyndte du at bruge sminken med mere og mere smag. Noget af det første var Kirkepladsen. Den var dengang et synderligt rod med tankstation og en stor aflagt tyskerbarak, der fungerede som rutebilstation. Ældre frederikshavnere kan huske kaffebaren i den ene ende, og automaten med stangis til byens køleskabe i den anden. Der blev ryddet op på pladsen, og dit ansigt begyndte så småt ar få karakter. Så kom den nye hovedvej E3, nu E45, langs med sønderstrand. Jo, du begyndte at få kurver. Pyntesyg Du var selvfølgelig ikke lige heldig hver gang. På et tidspunkt blev du fjalet og ville pynte dig med et rigtigt rådhus. Det havde mange af dine veninder også fået. Men hvilken ynk. Bygningen blev udsat for spot og spe allerede inden den var færdig. Nu er du blevet voksen, og du aner ikke hvad du skal stille op med det lort. Dyrehaven ved Bangsbo var et noget smartere træk. En kom med ideen, mange syntes den var god, op pludselig kunne du også smykke sig med den fantastiske naturpark. At Bangsbo museet og omgivelser samtidig udviklede sig gjorde dig bare endnu dejligere. Fremskridt Sådan er det heldigvis gået fremad det meste af tiden. Vi kan også nævne stranden ved rønnerne, der nu allersenest er blevet til palmestrand. Frederikshavn du har vokset dig køn. Rigtig køn endda. Vi har nu haft et intimt samvær i fyrre år, og en ting må jeg sige. Dine indbyggere er stadig en flok hjemmefødinger, men de er ikke stivstikkere, de er ikke sig selv nok. En rigtig frederikshavner er åben, udadvendt, venlig og interesseret i hvad der sker omkring ham, og det er ikke så ring endda. -Frederikshavn, jeg har forelsket mig i både dig og dine indbyggere, og set i bakspejlet er jeg meget, meget glad for at jeg ikke vendte bilen den dag for fyrre år siden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...