40 år under kølerhjelmen
Asbjørn Thomsen fejrede fredag 40 års jubilæum i Dit Autocenter med familie og bekendte
Asbjørn Thomsen kunne fredag eftermiddag fejre 40 års jubilæum hos Dit Autocenter i Storvorde. Og det gik ikke stille af. Venner, bekendte, familie og forretningsforbindelser strømmede til fra nær og fjern for at fejre den 57-årige mekaniker og autotekniker, der hele sit arbejdsliv har været ansat i virksomheden.
I dagens anledning havde Dit Autocenter slået dørene op for gæster fra 13 til 16, men det viste sig langt fra at være nok. De besøgende blev hængende en god time længere for at tale med Asbjørn Thomsen, hilse på og se sig lidt omkring.
I virksomheden har man undersøgt muligheden for, at Asbjørn Thomsen kunne få Dronningens fortjenstmedalje.
Men det kunne ikke lade sig gøre, da Asbjørn Thomsen stadig er i arbejde og ikke har tænkt sig at lægge svensknøglen lige med det samme.
Til gengæld kan han få en medalje for 50 års tjeneste, hvis han vælger at fortætte i værkstedet 10 år endnu.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.