EMNER

40 år

Anna mejlhede

Anna mejlhede

¤Anna Mejlhede, sognepræst, Frederiksborggade 41, København, fylder i dag 40 år. Anna Mejlhedes menighed omfatter hele landet. Hun er nemlig en af de præster, der på skift står for den daglige morgenandagt i Vor Frue Kirke i København og transmitters til hele landet. Der er omkring 36.000 daglige lyttere. Anna Mejlhede blev ansat ved kirken i Sct. Andreas sogn i det indre København i 2006. Her har hun med flid og engagement styrket det lokale menighedsliv, og netop derfor er hun blevet tilknyttet nabokirken, København Domkirke. Hun er derved en del af pastorats-treenigheden mellem Domkirke, Sct. Andreas Kirke og Trinitatis Kirke. Anna Mejlhede har skrevet bønnebogen, "Du som er i Himlene", hvor hun analyseret og giver anvisninger på bønnens magt og muligheder. Sammen med skuespilleren Nastja Arcel har hun udgivet "Kys dit kaos - livet er alligevel noget rod" og i løbet af foråret ventes endnu tre bøger fra Anna Mejlhedes hånd. Desuden har Anna Mejlhede flere gange arbejdet for TV2, hvor hun har fungeret som vidende paneldeltager i forbindelse med kirkelige handlinger i kongehuset . Anna Mejlhede blev uddannet som præst i 1995. Siden har hun undervist på Vestjyllands Højskole, været sognepræst i Tim Kirke i Vestjylland og i Sædder Kirke syd for Køge. Hun har undervist i Grønland, og i begyndte hun at arbejde som projektleder, foredragsholder og rådgiver for AS/3 Human Ressources. Efterfølgende har hun arbejdet for kommunikationsvirksomheden Saatchi og Saatchi, hvor hun varetog forskellige innovations- og teambuildingsprojekter for blandt andet Ikea, DTU og Danske Dagblades Forening.