40 år

¤Martin Harrig, Rafns Allé 5, Aalborg, fylder søndag 40 år. Martin Harrig er født i Aalborg og tilbragte hele sin barndom i den gamle bydel der. Han var elev på Dragør Skole og kendte på den tid til mange af byens borgere. I 1983 flyttede familien til Øster Hornum ved Støvring, og efter et år på Skrødstrup Efterskole fortsatte Martin sin skolegang på Suldrup Skole. Efter skolen kom han i lære hos vvs-firmaet Viggo Sindal i Støvring og afsluttede sin uddannelse som rørsmed og blikkenslager med et smukt svendebrev. Martin Harrig beskæftigede sig gennem sin ungdom meget med byggeri. Han var og er utrolig hårdtarbejdende og behersker mange områder indenfor byggeri. Disse erfaringer førte til en stor interesse for ejendomme, og Martin Harrig har i dag sin egen virksomhed med en række fine, meget smukke og velholdte ejendomme, som holder ham selv og en god del ansatte beskæftiget i et travlt virke. Martin Harrig er gift med Charlotte, og de har to dejlige piger, Camilla på syv år og Liv Silke på knap tre år. Han er en god far for pigerne og følger dem nøje i deres færd. Han er et stort familiemenneske og elsker sammen med Charlotte at samle familien til fest. Han holder også meget af at rejse sammen med sin familie, herunder at besøge en stor del af familien og mange venner i Australien. Om sommeren vil Martin Harrig gerne sejle ture i en lille båd sammen med familie og venner. En del af fritiden går også med lidt dykning for at udforske hemmeligheder under vandet, ligesom han også gerne deltager i en jagttur med gode venner. Fødselsdagen fejres under private former.