40-årig bankede to kvinder

Brækkede næse på offer i Sæby - varetægtsfængslet i to uger. Opdateret kl. 19.50

Arkivfoto

Arkivfoto

SÆBY:En 40-årig mand blev søndag eftermiddag varetægtsfængslet i to uger ved et grundlovsforhør ved retten i Hjørring.

Han er sigtet for vold, fordi han ifølge politiet var voldelig over for to kvinder i Sæby natten til søndag.

Manden var en tur i byen og blev aggressiv. Han tog fat i sin kæreste og truede hende, fortæller vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.

Da en anden kvinde forsøgte at lægge sig imellem de stridende parter, gav manden hende et knytnæveslag i ansigtet, og hun brækkede næsen.

Derefter bankede han sin kæreste, oplyser politiet.

Den 40-årige kærede kendelsen om varetægtsfængsling.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.