40-årig kvinde fængslet og sigtet for drabsforsøg

Hendes 37-årig kæreste var i livsfare efter knivstik i armen. Opdateret kl. 15.08

Stak sin kæreste med køkkenkniv i armen. Arkivfoto

Stak sin kæreste med køkkenkniv i armen. Arkivfoto

En 40-årig kvinde fra Nørresundby blev onsdag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger. Hun er sigtet for drabsforsøg eller ihvertfald at have begået grov vold mod sin 37-årige kæreste i deres hjem tirsdag aften. Dommeren forklarede fængslingen med, at der er begrundet mistanke om, at den 40-årige kvinde har begået den grove vold. Har intet at skjule Anklager Rikke Poulsen ønskede, at onsdagens grundlovsforhør skulle holdes for lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning med afhøring af vidner, men det protesterede forsvareren imod. - Min klient har intet at skjule, sagde Tage Kragbak. Dommerne valgte at holde dørene åbne, men nedlagde referatforbud. Forskellige forklaringer Dog var det inden grundlovsforhøret kommet frem, at den 40-årige kvinde er anholdt og mistænkt for at have stukket sin 37-årige kæreste med en køkkenkniv kort før klokken 17.55 tirsdag. Men manden og kvinden har afgivet forskellige forklaringer om forløbet. Var i livsfare Manden blev stukket i venstre overarm og blev ramt i pulsåren og var derfor en overgang i livsfare på grund af blodtabet. Politiet blev alarmeret af en nabo, og manden kørt på Aalborg Sygehus, men er nu udskrevet. Forsvareren til den 40-årige kvinde har kæret varetægtsfængslingen til landsretten.