40-årig reddet fra kontanthjælp

Aalborg kommune erkender fejl i fleksjobbers sagbehandling

SULSTED:Kun takket være egen stædighed, hjælp fra fagforeningen SiD og en henvendelse til pressen undgår den 40-årige Per Christensen fra Milbakken ved Sulsted at havne på kontanthjælp. Per Christensen, der var i et fleksjob indtil for godt en måned siden, nægtede ganske enkelt at udfylde en ansøgning om kontanthjælp, selv om det betød, at han overhovedet ingen penge fik. Han gik i stedet til fagforeningen SiD, der igen kontaktede NORDJYSKE Stiftstidende. Efter at være sat ind i sagen har avisen bedt Aalborg Kommunes arbejdsmarkedschef Arne Lund Kristensen om en kommentar. Han erkender, at der er sket en fejl, og Per Christensen slipper nu for at komme på kontanthjælp. - Vi vil nu stramme op på vore procedurer, så risikoen for, at den slags fejl sker, minimeres yderligere, siger Arne Lund Kristensen. For Per Christensen betyder det, at han får ledighedsydelse på cirka 12.000 kroner om måneden i stedet for de 8000 kroner, han ville få i kontanthjælp. Samtidig vil kommunens arbejdsmarkedsafdeling forsøge at finde et andet fleksjob til ham. Bortset fra en periode som ganske ung havde Per Christensen altid klaret sig uden offentlig hjælp, indtil han for godt to år siden henvendte sig til socialforvaltningens kontor i Sulsted. Han har både drevet cafeteria og trykkeri og haft forskellige job. I nogle tilfælde hos sin egen bror, der ejer et værksted. Men på grund af en rygskade, som Per Christensen pådrog sig ved et cykeluheld, da han var 16 år, havde han til sidst svært ved at klare et fuldtidsarbejde. Derfor henvendte han sig til socialforvaltningen. Han blev henvist til arbejdsformidlingen, der sendte ham tilbage til socialforvaltningen på grund af det med ryggen. Socialforvaltningen bad om en helbredsundersøgelse. Lægen kunne godt indse, at Per Christensen ikke var i stand til at klare et fuldtidsjob. Først måtte han i en kort periode klare sig for kontanthjælp. Dernæst blev han sendt i revalidering hos et VVS-firma, hvor lønnen var godt 13.000 kroner om måneden. For knapt et år siden kom Per Christensen så i revalidering hos en landmand for at få afklaret sin arbejdsevne. Revalideringen blev senere ændret til et fleksjob hos den samme landmand. Han skulle arbejde 20 timer om ugen til en tarifmæssig løn på 15.500 kroner om måneden, hvoraf kommunen betaler to tredjedele. Per Christensen gik og fodrede grise, reparerede maskiner og hvad der ellers er af gøremål i sådan et landbrug i den udstrækning, ryggen kunne klare det. Men han og landmanden kunne ikke enes, og Per Christensen henvendte sig til sin kommunale jobkonsulent og spurgte, hvad han skulle stille op. - Da landmanden ikke ville give mig en fyreseddel, opfordrede jobkonsulenten mig til at sygemelde mig. Det gjorde jeg så, og rent faktisk havde min ryg også svært ved at holde til det. Jobkonsulenten lod samtidig Per Christensen forstå, at han ville få ledighedsydelse, indtil det lykkedes at finde et andet fleksjob til ham. Kort efter henvendte landmanden sig til socialforvaltningen og fortalte, at han slet ikke ville have, at Per Christensen kom mere. Altså en fyreseddel. Derfor kom det som et chok for Per Christensen, da hans egen sagsbehandler i det sociale system fortalte, at han skulle på kontanthjælp. Per Christensen nægtede at udfylde ansøgningsskemaet, selv om det betyder, at han overhovedet ingen penge fik udbetalt. I stedet henvendte han sig til SiD, hvor formanden for anlægs- og bygningsarbejderne, Finn Børge Jensen, mener at "kommunen har et gevaldigt problem". - Per Christensen har jo blot fulgt den vejledning, som de har givet ham. Men bagefter fralægger de forskellige afdelinger i forvaltningen sig ansvaret, bemærker han. Efter Finn Børge Jensens mening har Per Christensen helt klart krav på, at kommunen hurtigst muligt skaffer ham et andet fleksjob, og han han i hvert fald ikke skal på kontanthjælp. Det er altså også den erkendelse, Aalborg Kommunes arbejdsmarkedsafdeling nu selv er nået frem til. - Vi har begået en fejl, siger arbejdsmarkedschef Arne Lund Kristensen efter at have sat sig ind i sagen og forhørt sig hos forskellige sagkyndige. Aalborg har ligesom alle andre kommuner svært ved at skaffe tilstrækkeligt med fleksjob. Men Arne Lund Kristensen afviser, at det var derfor, Per Christensen i første omgang blev sendt på kontanthjælp i stedet for ledighedsydelse, som er lidt mindre end almindelig understøttelse, men noget mere end kontanthjælp. - Selv om der er en del, som venter på at få et fleksjob, så fastholder vi vores målsætning om, at de skal tilbydes såden et job. Vi sender dem ikke bare på kontanthjælp. Selv om det i øjeblikket måske er svært at skaffe fleksjob nok, er jeg overbevist om at deri løbet af relativ kort tid bliver brug for dem alle på arbejdsmarkedet. I løbet af de kommende år er der rigtig mange, som går på pension. Derfor bliver der brug for arbejdskraften, mener Arne Lund Kristensen. Men Finn Børge Jensen tror ikke på, at det bare var en fejl, at Per Christensen skulle på kontanthjælp. - Når det nu bliver forhindret, er det da udelukkende fordi han henvender sig til os og pressen bliver involveret. Hvad med alle de andre stakler, der blot bliver sendt over på kontanthjælp. Vi har oplevet flere af den slags sager, siger SiD-formanden. Faktisk synes han også det er urimeligt, at Per Christensen og alle øvrige i fleksjob må nøjes med den såkaldte ledighedsydelse, hvis de bliver ledige. - De burde have dagpengesatsen som alle andre, der bliver ramt af ledighed på arbejdsmarkedet. I forvejen har folk i fleksjob det svært, idet de ofte er dem, der bliver sat til at hente kaffe til de øvrige, ligesom de som regel får mindre i løn. Det kunne der måske rettes lidt op på, hvis de fik dagpengesatsen og det samme i løn, som dem de arbejder sammen med, mener Finn Børge Jensen. I det hele taget synes han, at samfundet er opdelt i alt for mange grupper og at lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet er alt for kompliceret. - Jeg tror ikke engang, at skattelovgivningen er så kompliceret. Giv dog folk i fleksjob nogle ordentlige løn- og arbejdsvilkår med mulighed for at komme på dagpenge, hvis de bliver ledige, lyder opfordringen fra SiD-formanden. Han foreslår, at arbejdsgiverne indbetaler penge til en fælles pulje, hvis ikke de er villige til at ansætte folk, der har svært ved at yde lige så meget som kollegerne på jobbet. En ordning, der ligner den, som gælder for vikrsomheder, der ikke ansætter lærlinge.