40-årig tiltales for dødsvold

Fire tiltalt efter vold i Gunderup, som kostede 58-årig livet

Ann Følbæk
Den dødelige vold mod den 58-årige skete i Gunderup i januar. Foto: Jan Pedersen
Aalborg 29. juli 2015 16:44 - Opdateret 30. juli 2015 09:01

GUNDERUP: En 40-årig mand er nu blevet tiltalt for vold med døden til følge mod en 58-årig mand i et hus på Oppelstrupvej i Gunderup 3. januar i år.

Den 40-årige blev anholdt umiddelbart efter volden, hvor han gik rundt på gaden indsmurt i blod.

- Vidner ringede til os og fortalte, at der gik en mand, der var smurt ind i blod. Manden sagde til os, at han havde slået en ihjel og førte os selv hen til gerningsstedet, fortalte vagtchef ved Nordjyllands Politi Henrik Beck 3. januar.

Samtidig rejses der tiltale for vold overfor tre andre personer, der var til stede i huset og deltog i episoden, der fik dødelig udgang.

Det oplyser politifuldmægtig Lene Lentz, anklager ved Nordjyllands Politi, på Twitter.

Den 40-årige er tiltalt for vold med døden til følge, efter at han slog den nu afdøde 58-årige i hovedet og på kroppen med et baseball-bat og en trækæp.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...