40-årig undgik dom for amfetaminhandel

Tiltale blev begrænset til besiddelse af narkotika til eget brug

FREDERIKSHAVN:Dagen før lillejuleaften foretog politiet ransagning hos en 40-årig frederikshavner og fandt 40 gram amfetamin. Det bevirkede, at han tilbragte hele julen i arresten, sigtet for narkohandel. Politiet fandt nemlig også en vægt, 1000 portionsposer, såkaldte pølsemandsposer, og en afslørende seddel i lejligheden. På seddel sedlen stod der "X har været her med levering, lidt forsinget. Ring" Alligevel l klarede den 40-årige sig fri af sigtelsen for narkohandel. Sedlen havde intet med narko at gøre, forklarede han, og pølsemandsposerne havde fået foræret af en bekendt, som ikke selv ville have dem. Den forklaring slap den 40-årige igennem med og blev alene dømt for besiddelse af narkotika. Han fik en delvis betinget straf på tre måneders fængsel. Heraf skal 20 dage afsones. Desuden skal han udføre 60 timers samfundstjeneste og undergive sig behandling mod misbrug.