EMNER

40 års fortjenstfuld sygeplejegerning

Sygeplejerske Aase Mikkelsen har fået dronningens fortjenstmedalje.

Aase Mikkelsen med dronnings fortjenstmedalje i sølv. Den får dog ikke lov at pryde hendes kittel hver dag - det var til ære for fotografen, hun havde iført sig medaljen. Foto: Peter Mørk

Aase Mikkelsen med dronnings fortjenstmedalje i sølv. Den får dog ikke lov at pryde hendes kittel hver dag - det var til ære for fotografen, hun havde iført sig medaljen. Foto: Peter Mørk

I mandags havde Aase Mikkelsen taget fri fra sit arbejde i røntgenafdelingen på Sygehus Thy-Mors i Thisted for at besørge et ærinde i København. Hun skulle en tur ind på Amalienborg for at takke dronning Margrethe for den fortjenstmedalje i sølv, som dronningen havde tildelt hende. Aase Mikkelsen fik fortjenstmedaljen, efter at hun 1. april i år kunne fejre 40 års jubilæum på sygehuset. De 40 år er dog inklusive elevtiden, for det var dengang, sygeplejeuddannelsen var en slags mesterlære og eleverne fik løn under uddannelsen. Aase Mikkelsen startede som elev i Thisted, men var også i Nykøbing og Viborg. Efter endt uddannelse vendte hun imidlertid tilbage til Thisted og har været her siden. - I de første år var jeg mest på kirurgisk afdeling. Men efter 20 år trængte jeg til, at der skulle ske noget helt anderledes. Og det må jeg sige, at røntgenafdelingen er, fortæller Aase Mikkelsen. - Det er meget afvekslende. Man når måske ikke at lære patienterne så godt at kende. Det er mødet her og nu, som gælder, og forhåbentlig tager vi os godt af patienterne, så de får et godt indtryk af en og af afdelingen, siger Aase Mikkelsen. Trods mindre gode perioder, for eksempel der har været nedskæringer, har hun været glad for de 20 år i røntgenafdelingen. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad søndag