Aalborg

40 års sørøver-historier fortalt af dykkerne

I begyndelsen dykkede de med en ombygget ildslukker på ryggen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fra ven­stre: Stig Lar­sen, Ib Ny­gaard, Micha­el Bjerg, Ole Lar­sen, Pe­ter Sig­fred Hansen. Foto: Mar­tin Dam­gård

AALBORG:I starten var de syv, et år efter var de 20, og nu - 40 år efter - er de cirka 115 medlemmer i Aalborg Sportsdykkerklub. Jubliæet i går blev fejret af både nyere medlemmer og af dem, der startede klubben, som er en af Danmarks ældste. - Dengang stimlede folk jo sammen, når de så os. Da var det jo lidt af en sensation at dykke, og der var mere eventyr over det, fortæller Michael Bjerg om dykningens barndom. Plastikpose som vest Dykning i 1960’erne og 1970’erne var meget anderledes end i dag. For eksempel var en redningsvest en plastikpose gemt under den gamle frømandsdragt, som man kunne fylde med ilt. Stig Larsen var et af klubbens første medlemmer. Da han begyndte at dykke foregik det med en ombygget ildslukker med radiatorventil på ryggen. Helt ned til 42 meters dybde. - Det var meget skægere dengang. Da var det noget specielt at dykke, men også livsfarligt. Vi gik op i sikkerhed, men vi havde bare ikke andet udstyr, fortæller han. Fred på vandet Formanden for Aalborg Sportsdykkerklub, Jan Rasmussen, har været en del af klubben siden 1994 og elsker livet på vandet. - Når man ligger ude på et spejlblankt Kattegat, så er det virkelig værd at leve. Det er meget afstressende, siger Jan Rasmussen. Ifølge formanden var klubbens medlemmer mest studerende tilbage i 1990’erne. Men nu har de fået børn, og medlemmerne har meget mere sammen end deres passion for den del af verden, der opleves under vandoverfladen. - Vi er højst halvanden time under vandet hver dag, så det er vigtigt, vi kan finde ud af det sammen og lave andre ting, siger han. Dykker-veteranerne, der har været med siden klubbens start, har dog lagt iltflasker og dykkerdragt på hylden. De holder sig til de sociale arrangementer i klubben. - Nu dykker jeg kun i konens porte monier, lyder det fra Ole Larsen.