40 brandfolk bekæmper flammer i børnehave i Holbæk
Årsag til brand i børnehave er uafklaret. Politiet søger dog oplysninger, hvis der er set noget mistænkeligt.

Hvis nogen har set noget mistænkeligt ved børnehaven Eventyrlunden på Torpet 1 i Holbæk, hører politiet meget gerne om det. Foto: Free/Colourbox
En brand har raseret en børnehave i Holbæk tidligt tirsdag morgen. Op mod 40 mand er sat ind for at bekæmpe flammerne, oplyser politiet.
Det var lidt efter halv fire, at branden i Eventyrlunden på Torvet 1 blev opdaget.
Da brandfolkene nåede frem, havde flammerne fat i tagkonstruktionen.
Hvordan ilden er opstået, har Midt- og Vestsjællands Politi ikke umiddelbart noget bud på, men man efterlyser hjælp fra offentligheden.
Hvis nogen har set noget mistænkeligt ved børnehaven mandag aften eller natten til tirsdag, hører politiet meget gerne om det.
/ritzau/
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.