40 elever vil udfolde deres kreative talent

HIRTSHALS:40 elever har meldt sig til den nye kreative billedskole i Hirtshals. - Jeg er meget tilfreds med interessen for billedskolen. Jeg tror, at vi har ramt en behov hos nogle børn, som har lyst til at udtrykke sig gennem billeder, siger konstitueret leder af Den Musiske Skole, Mads Bak. Billedskolen var oprindeligt et tilbud til eleverne i 3.-6. klasse på kommunens skoler, men tilbuddet omfatter nu også eleverne fra 7.-10. klasse. - Vi har haft ekstra pladser, og det kunne vi lige så godt udnytte ved at give tilbuddet til en bredere målgruppe, siger Mads Bak. Han forventer, at der bliver oprettet et billedskole på næsten alle kommunens skoler. - Vi er i øjeblikket ved at kigge på, hvordan pladserne kan fordeles på de enkelte skoler, siger Mads Bak. Eleverne i billedskolen får i gennemsnit 2,5 lektion pr. uge fra september til maj. - På den måde får de mulighed for at fordybe sig i en billedproces og studere forskellige retninger indenfor området, siger Mads Bak. Ungdomsskolen er også på banen med to weekend workshops i efteråret, som begge beskæftiger sig med billedudtryk. Eleverne bliver både tilbudt en animationswork- shop og et kursus den japanske tegneseriestil manga. Der er plads til ca. 60 elever på holdet, så det er endnu ikke for sent at melde sig til. Det skal ske hurtigst muligt på kommunekontoret. Eleverne får senest 1. juli besked om på hvilket hold de er optaget. De første hold starter mandag 5. september.