Atletik

40 med til at finde vej

Mariagerfjord Orienteringsklub havde succes med arrangement i Mariager Byskove

Store som små var med til at finde vej. Privatfoto
Store som små var med til at finde vej. Privatfoto

MARIAGER: Omkring 40 deltagere fandt vej til posterne, da Mariager Fjord OK stod som arrangør af eventen ”Find vej”, som i øvrigt blev afviklet 43 steder landet over.

Løbet blev holdt i Mariager Byskove, og formand for Mariager Fjord OK Niels Jørgen Iversen er positivt overrasket over det store deltagertal.

- Vi glæder os derfor til at invitere alle de nye løbere ud i skoven igen til endnu flere gode oplevelser med kort og kompas, siger han.

Mariager Fjord OK drager allerede i påsken af sted til Fyn, hvor klubbens medlemmer skal løbe påskeløb over tre dage. I den anledning har klubben lejet sig ind i en spejderhytte, hvor hygge og socialt samvær vil komme til at stå i højsæde.

- Det er efterhånden blevet til en tradition, at vi samler 30-40 af klubbens medlemmer til stævnet, som forventes at få deltagelse af omkring 1800 løbere fra ind- og udland, siger Niels Jørgen Iversen.

Lørdag 10. maj følger Mariager Fjord OK så igen op med et træningsløb i lokalområdet, hvor alle familier, motionister og andre interesserede kan være med. Starten går fra Sødisbakkes Ridehal i Mariager kl. 13, hvor klubben står klar med instruktion og kort til alle.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden