Turisme

400 berørte Tyrkiet-rejsende er hjemme igen

Fly er landet i Billund og København

De første fly med strandede turister er landet i København og Billund. Nordjyske gæster er fragtet videre med bus. Arkivfoto.
De første fly med strandede turister er landet i København og Billund. Nordjyske gæster er fragtet videre med bus. Arkivfoto.

Opdateret 21. november 2022 kl. 23:33

AALBORG: De cirka 200 feriegæster, som fredag skulle være fløjet til Aalborg fra ferien med Scanway/Tyrkiet Eksperten, er på vej hjem.

Nogle er måske allerede kommet til Nordjylland, efter at flere fly natten til søndag landede i henholdsvis København og Billund med de strandede feriegæster.

- Foreløbig er cirka 400 ud af 1500 feriegæster bragt hjem. Flyene er landet i Københavns Lufthavn og i Billund, og derfra er passagerer fragtet videre med bus til bl.a. Aalborg, fortæller pressechef Lene Toft fra SOS International, som tager sig af rejsearrangørens gæster efter konkursen.

Et fly til Aalborg

Ud over de fly, der allerede er landet, lander der yderligere fire i løbet af søndagen og to natten til mandag.

De fire søndag ankommer til København og Billund. Først natten til mandag klokken 01.45 lander der der et fly i Aalborg med strandede feriegæster fra Tyrkiet, ligesom der lander yderligere et i København.

Turister i Tyrkiet skal fortsat koordinere med lokale guider eller SOS International i forhold til hjemtransport.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden