400 børn gik amok på en kæmpe hoppepude

Lone Hejlskov
De mindste var først på hoppepuden, da der tirsdag var Store Hoppedag i Jetsmarkhallen. FOTO Per Kolind
Pandrup 1. september 2006 06:00

PANDRUP: Det var en flok trætte dagplejere og børn, der forlod Jetsmarkhallen tirsdag formiddag efter at have muntret sig blandt andet en gigantisk hoppepude i forbindelse med ”Store Hoppedag”. Pandrup Gymnastik- og Ungdomsforening havde arrangeret dagen og formand for gymnastikafdelingen, Kristian Kristensen, gætter på, at 400 børn benyttede sig af hoppetilbuddet i løbet af dagen. - Det er vi tilfredse med, og det var dejligt, at der var børn fra til 0 til omkring 14 år, siger han. Kristian Kristensen påpeger, at dagen falder godt i tråd med de øvrige tilbud, PGU har på programmet i den kommende sæson, ikke mindst et foredrag i oktober, hvor en børnefysioterapeut gæster Pandrup for at sætte fokhus på børn i bevægelse. Og børnene i Pandrup Kommune vil gerne bevæge sig, mener formanden, idet der er oprettet fire hold for børn under seks år og syv hold for børn mellem 6-14 år. Først på dagen indtog de mindste hoppepuden, herefter overtog børnehavehavebørnene og endelig var det de største børns tur. Efter at børnene havde fået sved på panden, kvitterede Sparekassen Hvetbo med et stykke frugt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...