Udland

400 ekstremister gør tjeneste i tysk forbundshær

Tysklands militærefterretningstjeneste har afsløret ekstremister, især fra det yderste højre, i forbundshæren

400 ekstremister gør tjeneste i tysk forbundshær

Tysklands militære efterretningstjeneste MAD har afsløret omkring 400 ekstremister, som sidste år gjorde tjeneste eller var ansat i forbundshæren, siger MAD's direktør, Ulrich Birkenheier, til radiostationen Deutschlandfunk.

Over 300 af disse ekstremister er fra den yderste højrefløj, mens omkring 50 er islamister og primært konvertitter.

MAD-chefen fortæller, at det er især er højreekstremister, der søger ind i militæret.

- Vi kan gang på gang konstatere, at forbundshæren er meget attraktiv for unge mænd i alderen 18 til 25 år, fordi de her kan finde en særlig struktur. Brugen af våben er for nogle meget interessant, siger Ulrich Birkenheier.

Den militære efterretningstjenestes chef forklarer, at det dog kan være svært for forbundshæren at slippe af med de ekstremistiske soldater, da en fyring skal kunne holde i retten, og der skal være dokumentation for deres ekstremistiske holdninger.

- Faktum er dog: Der er ingen plads til ekstremister i forbundshæren. De bliver så vidt muligt fyret, så snart de bliver opdaget, fastslår han.

De Grønnes sikkerhedspolitiske ordfører, Omid Nouripour, hæfter sig ved, at forbundshæren har et stort ansvar for at undgå, at ekstremister lærer at bruge våben.

Han henviser til skandalen om den nynazistiske terrorcelle NSU, Nationalsocialistisk Undergrund, som i 14 år formåede at skjule sig for myndighederne, mens den begik 10 drab på indvandrere og en politibetjent, to bombeattentater og en stribe bankrøverier.

Terrorcellen blev først afsløret forrige år, da dens to mandlige medlemmer begik selvmord efter et mislykket bankrøveri.

Siden er politi og efterretningsvæsenet blevet klandret for utallige efterforskningsbrølere, der har kostet fem tyske efterretningschefer jobbet, og som nu kulegraves af et parlamentarisk undersøgelsesudvalg.

Også MAD har været udsat for hård politisk kritik, fordi tjenesten undlod at fortælle undersøgelsesudvalget, at man allerede i midten af 1990'erne holdt øje med den ene af de afdøde nynazister, Uwe Mundlos.

Ifølge medierapporter prøvede efterretningstjenesten at hverve Mundlos som stikker, hvilket afvises af MAD.

- Derfor er det godt, at der nu i forbundshæren findes en stigende sensitivitet for kampen mod ekstremisme, siger Omid Nouripour til nyhedsbureauet dpa.

/ritzau/dpa

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.