4000 måtte undvære strøm lørdag formiddag

I halvanden times tid var omkring 4000 elkunder i og omkring København uden strøm. Nu er den tilbage.

Ritzau
elektricitet Foto: Colourbox
1. april 2017 11:38 - Opdateret 1. april 2017 11:39

I omkring halvanden time måtte 4000 elkunder i og omkring København undvære strømmen lørdag formiddag.

Men ved 11-tiden har alle fået strømme igen, oplyser Radius Elnet på sin hjemmeside.

I Herlev, Ballerup og Skovlunde mistede omkring 1200 elkunder strømmen klokken 09.30.

Ifølge presseansvarlig hos Radius Elnet, Morten Kidal, var der tale om en fejl på selskabet anlæg.

På Frederiksberg var 2800 kunder i Lindevangsområdet og ved Søndermarken berørt. De mistede strømmen kort før klokken 10.

- Det er også en fejl på vores anlæg, muligvis en kortslutning, fortalte Morten Kidal tidligere lørdag.

De to strømafbrydelser havde ikke noget med hinanden at gøre.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...