41-årig fængslet for besiddelse af heroin

En 41-årig mand fik efter et grundlovsforhør i retsafdelingen i Thisted fire uger bag tremmer for blandt andet at besidde knap 50 gram brun heroin.

Han nægtede at narkoen var til salg, men erkendte dog, at det var fundet på hans bopæl foruden godt 100 stesolid-piller og et halvt hundrede andre pilletyper. Samtidigt var der også en sigtelse for i en periode at have solgt små 30 gram brun heroin, indtil den 41-årige blev anholdt onsdag formiddag. Den 41-åriges nærmere forklaring blev dog givet under lukkede døre af hensyn til politiets videre efterforskning, men sigtelserne var for dommeren nok til en varetægtsfængsling i fire uger af den 41-årige, som valgte ikke at kære fængslingen. Samtidigt trak det også ned i bedømmelsen af den 41-årige, at han tidligere har siddet i den centrale stol i retssager inden for samme kategori.