42-årig mand i livsfare efter arbejdsulykke i betonfirma

Kolleger til en 42-årig mand slog tidligt tirsdag morgen alarm om en alvorlig arbejdsulykke i Hedensted.

Med alvorlige skader blev en 42-årig mand hastet til Aarhus Universitetshospital i Skejby efter en arbejdsulykke i Hedensted. (Arkivfoto)

Med alvorlige skader blev en 42-årig mand hastet til Aarhus Universitetshospital i Skejby efter en arbejdsulykke i Hedensted. (Arkivfoto)

HEDENSTED:En 42-årig mand er i livsfare, efter at han tirsdag morgen kom ud for en arbejdsulykke. Ulykken skete i Hedensted, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Manden har fået et alvorligt hovedtraume, da han fik hovedet i klemme mellem en maskine med cement og en påhængsvogn.

- Han er blevet bragt til Skejby, og den seneste melding var, at han er i livsfare, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Torben Wind med henvisning til Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Manden er fra Hedensted, der ligger mellem Vejle og Horsens. Hans familie er underrettet om ulykken.

Det var kolleger, som slog alarm om ulykken.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 04.30.

Arbejdstilsynet er blevet kaldt ud til stedet for at undersøge omstændighederne for ulykken nærmere.

Når Arbejdstilsynet undersøger dødsulykker eller andre alvorlige ulykker, skal tilsynet blandt andet være med til at fastslå, hvad der er sket, og om regler i forbindelse med arbejdet er blevet overholdt.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.