Udland

42 gidsler befriet i Kabul efter gerningsmænd er dræbt

I ti timer holdt angribere en hjælpeorganisations kontor besat. Nu er 42 befriet, heriblandt ti udlændinge.

AFGHANISTAN-UNREST-ATTACK Foto: Scanpix/Wakil Kohsar

AFGHANISTAN-UNREST-ATTACK Foto: Scanpix/Wakil Kohsar

Afghanske soldater og politifolk har dræbt den sidste af tre bevæbnede mænd, som angreb et bygningskompleks i hovedstaden Kabul og tog mange gidsler.

Angrebet var rettet mod blandt andet hjælpeorganisationen Care International, der holder til i bygningen i et af Kabuls mest velstående områder, Shar-e Naw.

Efter ti timer lykkedes det tirsdag formiddag at dræbe den sidste af tre angribere, oplyste en talsmand for indenrigsministeriet.

- 42 mennesker, heriblandt ti udlændinge, er blevet reddet, sagde talsmanden.

Tidligere forlød det, at én civil var dræbt. Men det er ikke korrekt. Ingen civile har mistet livet, fortalte han.

Det er fortsat uvist, om Care International var målet for angriberne.

Angrebet mod bygningskomplekset begyndte kun få timer efter, at selvmordsbombere, der var i ledtog med angriberne, detonerede to bomber i området klokken 11.00 mandag aften.

Bomberne kostede 35 mennesker livet og sårede 103 andre, oplyser regeringen. Det er en opjustering af det tidligere dødstal, der lå på 24.

Angrebet, som Taliban-bevægelsen har taget skylden for, fandt sted tæt ved landets forsvarsministerium.

/ritzau/dpa

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst